Tarps fra de bedste producenter
Stort udvalg af tarps i letvægtsmaterialer
Tarpteltet bliver mere og mere brugt, når vi skal på et godt eventyr ude i naturen. Hvordan kan eventyreren næsten komme tættere på naturen, end at sove under sådan en?
Det er et læsejl, der kan bruges til rigtigt mange formål. I forsvaret kalder man en tarp for et regnslag og det er soldatens egen lille mulighed for at lave et læ for regnen om natten. I det mere civile liv bruges den nogle gange til det samme, nemlig i stedet for et telt. Men kun hvis man kan være nogenlunde sikker på at der ikke kommer en strid storm. En kraftig vind er nemlig noget af det værste når man ligger under en tarp, idet der ikke er store muligheder for at dæmme op for vinden.
Regn kan sagtens holdes ude, særligt når den kommer meget "lige" ned og ikke blæses sidelæns af vinden. Det er faktisk enormt hyggeligt at ligge under sit læsejl og se store regndråber falde lige foran snuden på en, mens soveposen holder kroppen varm udefra og den lune kakao varmer indefra.
Den er også særdeles anvendelig til mange andre formål. Det kan være en større gruppe på fjeldtur, der gerne vil have et ekstra læ og ly til bagagen om natten. Det giver mulighed for at medbringe mindre telte, eller det kan være som skygge for solen over sandkassen.
En tarp laves typisk af teltproducenter og det er ofte restpartier af metervarer fra teltproduktionen der bliver syet tarps af.
Når man kender til de lette telte, vil man måske vide, at de bliver lavet af dels PU-behandlet polyester eller silikoniseret nylon. Sådan er det også med tarps - naturligvis.
Derudover findes der mere slidstærke modeller i bomuld, der ofte anvendes i børnehaver eller institutioner. Steder hvor man ikke skal transportere den hver dag.
Polyester-modellerne er typisk lidt billigere - Nylonmodellerne er helt sikkert de letteste.
Det vigtigste er at gøre sig klart hvad den skal bruges til og hvor ofte den skal bruges. Skal du bære den meget i rygsækken, er det vigtigt den er så let som muligt. Skal du bruge den meget er det også vigtigt at den er slidstærk. Skal du bruge den noget mindre og skal den transporteres i en bil, kan du fint vælge en billigere model.
De mest slidstærke er nok dem i bomuld - de er også langt tungere end andre modeller. Vælg derfor sådan en hvis du er sikker på at du ikke skal bære den ret langt. Eventuelt hvis den skal hænge mere permanent ude.