Selvoppusteligt liggeunderlag
749,00 kr.
549,00 kr.
Sea to Summit er geniale når det kommer til både de oppustelige og de selvoppustelige liggeunderlag. Her er den mest populære allrounder når det kommer til at solidt outdoor liggeunderlag.
Måden at opbygge et selvoppusteligt liggeunderlag er, at laminere et blødt og robust ydermateriale til en skumkerne. Denne kerne kan så rulles sammen og fylde meget mindre når den er rullet sammen og suger luft med ind når den udvider sig igen. Sådan virker alle selvoppustelige underlag.
I denne udgave, har Sea to Summit brugt en smidig 75 Denier Polyester og lamineret til den særlige skumkerne, hvor de bruger en Delta Core-V™ Technology, der har V-udskæringer i skummet - simpelthen for at holde vægten nede. Der er mere materiale på de steder hvor kroppen vejer mest og mindst materiale hvor der er mindst brug for det - ret smart.
Ventilen på et Sea to Summit underlag er også bare smartere end hvad der ellers findes på markedet. Du er ikke tvunget til at holde munden på ventilen hvis du puster et par blæs i til sidst og det er utroligt let at få luften ud igen.
Liggeunderlaget er 183 cm. langt og 51 cm. bredt og har en tykkelse på 3,8 cm. Når du skal pakke det sammen efter brug i den medfølgende pakkepose, foldes det på langs på midten og fylder sammenpakket meget lidt - faktisk kun 26 cm. i bredden og en diameter på 16 cm.
Leveres med pakkepose.