Komfort i fuld længde
Leveringsdato: 2-5 hverdage
Når komfort, funktion og stil skal gå op i en højere enhed, er Mens X-Long Recharge Pants et oplagt valg. Uanset om du skal bruge dem til light run, let træning, afslapning, rejse, restitution eller pre- & after race, så er de en uundværlig del af den aktive garderobe.
Bukserne er skabt i en danskproduceret højteknologisk metervare, der giver dig ubeskrevet stræk, åndbarhed og temperaturregulering. Stoffet er både vindafvisende og svedtransporterende, så du undgår at blive kold og fugtig under aktivitet. Materialets opbygning med kapillær sugekraft sørger for, at overskydende kropsvarme og sved hurtigt transporteres væk fra huden og fordamper.
Pasformen er regular fit – kropsnær over bagdel og lår, men løsere ved knæ og lægge – hvilket gør dem både komfortable og præsentable, også i arbejdssammenhæng. Den ekstra benlængde (X-Long) giver 4 cm ekstra i forhold til standardmodellen, så du får den perfekte pasform, hvis du har lange ben.
Bukserne er udstyret med to sidelommer med lynlås, der holder dine ejendele sikkert på plads, og en elastisk linning med snøre giver mulighed for individuel justering. Flatlock-sømme og Powerlock-låsesømme sikrer høj komfort og lang holdbarhed – selv ved hyppig brug og vask.
Alle komponenter – fra metervarer til tråd, lynlåse og transfers – er OEKO-TEX® 100-certificerede og testet fri for skadelige stoffer. Hver eneste buks er håndsyet på FUSION.FACTORY i Litauen.
Materiale: 76 % polyamid, 24 % elastan
Metervare produceret i Danmark
Certifikatnummer: 2017OK1267 AITEX