Søg

Trangia

Trangia i alle dens variationer
Et stormkøkken der blev en institution
Trangia er mere end et varemærke og mere end et stormkøkken. Det er en hel institution i outdoorlivet og spejderlivet, og er uden sammenligning det mest solgte stormkøkken herhjemme. Brug stormkøkkenet til udendørs madlavning. Hvad end det er gryderetter eller brød, kan man næsten altid lave mad med Trangia.

Hvad betyder Trangia 25 og 27?


Stormkøkkenet findes i 3 størrelser, hvoraf 99 % af salget ligger på de 2 af dem.
Det mindste hedder Mini og på det kan du lave mad til 1 person. Perfekt til alenevandreren og smart til backpacking når tasken skal veje mindst muligt.
Den næste hedder 27-serien og på det kan du lave mad til 2 personer.
Den sidste hedder 25-serien og på det kan du lave mad til 3-4 personer.
Langt de fleste vælger 25-serien i trangia køkken - sikkert fordi de skal lave mad til mere end 2 personer. Men måske er det også fordi der ikke er så stor forskel på 27 og 25 serien, når alt kommer til alt.
Trangia er efter manges mening det bedste stormkøkken på markedet - og skal man tro på salgstal har de ret.


Hvad indeholder et sæt?


Et standard Trangia-sæt indeholder for det første to vindskærme, fordelt på en overdel og en underdel. Den nederste del har et stort hul hvori brænderenheden sættes fast. Det kan være en spritbrænder eller en gasbrænder. Den øverste del er lavet til at holde fast i gryderne eller lågpanden og til at give læ for vinden.
Der medfølger desuden et trangia grydesæt. Til et "27" sæt er de 2 gryder på én liter hver. Er det et "25" sæt er det en gryde på 1,5 og en på 1,75 liter. Så er der en lågpande med, der som navnet fortæller er både låg til gryderne og en pande til at spejle æg eller stege en bøf. Slutteligt er der et håndtag med, der passer til alle delene. Så kan du komme til at gribe fat i selv de varme gryder.


Hvad betyder "HA" på et sæt?


HA betyder Hård Anodiseret og er en behandling gryderne i disse sæt har fået. Dem der kender et køkkensæt fra fx en spejdergruppe ved, at selv efter kort tid har gryderne buler. Det er ikke fordi det gør en hel masse for funktionen af sættet, der fint kan bruges videre. De kommer dog desværre hurtigt. En gryde i Hårdanodiseret aluminium kan tåle en del flere knubs, inden der kommer buler i dem.


Hvad er fordelen ved en gasbrænder i et sæt?


Fordelene ved en gasbrænder er mange. Der er få der i dag køber et trangia-sæt, uden at købe et sæt hvor gasbrænderen er med. Den gamle spritbrænder soder gryderne og er sværere at justere varmen med. Det tager en del længere tid at få vand til at koge og maden til at blive færdig.

Hvad er en trangias gas forbrug?


En trangia bruger ikke så meget gas som man skulle tro. Man kan varme ca. 12 liter vand fra stuetemperatur til kogepunktet på 100 gram gas.

En gasbrænder giver en meget jævn varme og koger en liter vand langt hurtigere end spritbrænderen gør. Desuden er den helt sodefri og du kan i de fleste tilfælde nøjes med at tørre gryden af udenpå med en klud bagefter. Hvis du vil i gang med at lave lækker gourmetmad i skoven kan det varmt anbefales. En gasbrænder er her nødvendig. Den kan nemlig justere varmen langt bedre og hurtigere end spritbrænderen kan. Gasforbruget kan cirka estimeres til at være 15g gas til at koge 1 liter vand.


Duossal - hvad er det?


Trangia Duossal er en nyhed fra det svenske mærke - og det er ellers sjældent der sker noget nyt derfra! Men nu er gryderne kommet i en version med 2 forskellige slags materialer, hvilket mange har efterspurgt.
De gamle aluminiumsgryder får nemlig kritik for at være for hårde ved organismen, idet mad lavet i dem kan risikere at indeholde skadelige stoffer. Omvendt er aluminium langt bedre varmeledende end stål og også lettere. Der er derfor også gode argumenter for at beholde aluminiummet.
Trangias løsning har været at lave Duossal der har aluminium udenpå - der hvor varmeledningen foregår og stål indeni hvor maden er. Ganske genialt tænkt.


Trangia - hvad skal man vælge?


Når du skal vælge stormkøkken bør du overveje hvad du skal bruge den til på lang sigt. Planlægger du mest soloture, eller er du ofte afsted med hele familien? Hvis du mest er ude med familien har du selvfølgelig behov for et større stormkøkken, så du kan lave mere mad af gangen.
Derudover bør du også overveje hvilket tilbehør du har brug for til dit stormkøkken. Dette er helt individuelt, alt efter hvad du fortrækker. Måske har du slet ikke behov for tilbehør til Trangia.
Det sidste der skal overvejes er, hvilken type brænder du vil have. Der findes både gas, sprit og multifuel. Valget falder igen på det der passer bedst til dine behov, da alle tre brændstoffer virker fint - selvom sprit ikke er ligeså effektivt.


Kedel - er det nødvendigt?


Det korte svar er nej. Du behøver ikke en kedel til dit stormkøkken, men mange vælger det alligevel. Og hvordan kan det så være?
De 2 gryder dækker det basale behov, men det er altså rart at have en kedel til at varme vand til kaffen efter maden, til opvasken eller til den frysetørrede ret. Der er kedel med i de trangiasæt der ender på 2, 4 eller 6, altså startende ved 25 - 2.
Vis som Gitter Liste
Sorter efter

Åben spritbrænder

Trangia spritbrænder til alle slags gryder
189,00 kr.
Filters
Sort
display