Tentipi brændeovn til 9 personers lavvuer
Leveringsdato: 2-5 hverdage
Forestil dig en råkold, blæsende vinterdag i en dansk skov, hvor du har gået dig træt og kold og nu drømmer du bare om varme, hygge og ro til kroppen. I en lysning kommer du nu til en Tentipi lavvu med brændeovn...
I løbet af den næste halve time sidder du i en campingstol foret med et rensdyrskind, kaffen i hånden og kun et par tykke uldsokker på fødderne og en tynd fleece på overkroppen.
Det scenarie kan sagtens blive virkelighed, med en Eldfell Pro ovn fra Tentipi. Ovnen er rigeligt stor til at selv en 15 personers lavvu kan blive godt lun på en råkold vinterdag og skabe det der ekstra vi bare ikke kan få frem i vores moderne huse.
Det er let at fyre i ovnen der har en god åbning, der kan holde sig selv åben mens du tænder op og når du skal putte mere brænde på. På ovnlågen er der mulighed for at regulere luftindgangen til brændkammeret og selv når du har samtlige rør på og skorstenen er så høj som den kan blive, er der et fantastisk træk i ovnen.
Når vi nu er ved skorstenen, sluttes den af i toppen med et gnistfangerrør, så du ikke skal være så bange for at gnisterne i toppen flyver ud og antænder skoven.
Der hvor skorstenen går ud igennem teltdugen er den forsynet med et netrør, således den varme skorsten ikke laver skade på dugen eller remme. Og skorstenen kan blive MEGET varm.
Når du er færdig med at bruge ovnen pakker du blot rørene ind i hinanden og putter dem ind i ovnen - lettere kan det ikke blive.
Selve ovnkammeret er nærmest æggeformet for at give mest muligt styrke og ovenpå den aflange brændeovn er et nærliggende at sætte en kedel med varmt vand. Når der er godt gang i ovnen koger 1 liter vand på ca. 5 minutter. Dermed kan ovnen også fint bruges til at aflaste trangiaen for den ene gryde og spare på det dyrebare gas eller sprit.
Hos friliv.dk har vi brugt Tentipi lavvuer i rigtigt mange år, og fra starten af med en Eldfell pro brændeovn i. Vi har været på fjeldet i Norge med den og sågar i Lapland et pænt stykke nord for polarcirklen og placeret ovnen oven på 1 meter sne. Vi har flere ovne der bliver brugt i lavvuerne - men ingen så gennemført lækker og holdbar som Tentipis Eldfell Pro.
Ring eller skriv rigtigt gerne for gode råd eller gode ideer til brug af lavvuen til enhver form for ferie eller undervisning.